Vi skal passe bedre på os selv
Antallet af udlændinge der søger til Danmark og studerer er faldet, hvilket er en god ting da de ofte ikke er klædt på til at kunne fungere i et undervisningsmiljø, der kræver en vilje til selv at finde oplysninger og at være konstant nysgerrig.
Alt for mange kommer til landet i forventning om at de nok skal få fortalt hvilke bøger de skal læse og især hvilke bøger de ikke skal. Det er de vant til at få fortalt af myndighederne derhjemme. Når den danske uddannelsessektor kræver meget stram selvdisciplin, så slår de ikke ofte ikke til og må ty til alle mulige og umulige klager for at flytte opmærksomheden fra egne mangler.
Vi kan gøre meget for at forhindre disse hændelser som ikke mindst indeholder et personligt nederlag for den studerende. De kan skånes for at være utilstrækkelige i vores overlegne uddannelsessystem og det burde der gøres mere ved omend ikke af andet end medmennskelige hensyn. Der bør kort sagt sættes ind med mere kontrol og det er myndighederne igang med.
Men det koster ressourcer og man ser fortiden protester blandt studerende på Københavns Universitet, så må se at der bare ikke er tilstrækkelige med midler fordi at uddannelsesstederne bliver udpint på grund af at kontrollen kræver ressourcer.
Her må der flere penge til. Vi må ikke udvande tingene herhjemme. Det kan føre til social dumping og svindel jvf. fagforeningerne her i landet, hvis vi ikke kontrollerer hver eneste der vil hertil for at arbejde, studere eller forske. Heldigvis så kan vi stadig nå at vende udviklingen, så vi kan trække os mere ind i os selv for at dygtiggøre os. Her kommer vores netværk på tale. Det gælder om at skabe netværk blandt de bedste her i landet. Lukkede netværk for udefrakommende. Meget tyder på at man er klar over problemet og vil gøre noget ved det.
Det er ikke fordi at jeg ønsker at vi bliver mere protektionistiske, men der er store omkostninger ikke mindst for mennesker som kommer hertil ligesom Danskere der har søgt fremtiden i udlandet ved at der er en høj pris at betale. Man kan blive udleveret til retsforfølgelse på løse anklager som Camilla Broe og man kan risikere, hvis man tager børnene med, at de mister noget af deres identitet. Det er bedre at lade være.
Nogle voldspersoner må bruge medierne - andre ikke.
Forargelsen ved Folkedomstolen ville ikke tage nogen ende, da hende Susan K fra Paradise Hotel blev arresteret for at have været med i et værthusslagsmål.
Hun røg ind med det samme og så hørte vi kun om hvad der var sket fra modparten i sagen. De fik deres 5 minutters berømmelse, men også muligheden for at fremstille sagen i medierne uden modspil. Uanset hvad politiefterforskningen måtte komme frem til og dommen måtte blive, så har folket dømt hende uden at hun fik en fair retssag.
Anderledes er det da en skuespilleren fra DR og ikonet for supermarkedskæden Spar - Rasmus Bjerg - gik amok på en bar i København. Han måtte gerne bruge medierne imod ofrene, så han fremstår som den der angrer. Han bliver ikke smidt bag tremmerne og ser man på læserbrevsreaktionerne på Ekstrabladet, så har Folkedomstolen her afsagt en dom der siger at personalet ikke er helt uden skyld.
Da jeg læste de forskellige meninger, så fandt jeg et link til denne blog:
Celebrity class I and II - know your position in the Danish society
Er det rigtigt at han går fri blot fordi at en realityserie tæller mindre end en egentlig skuespilpræstation?
Er det mere generelt rigtigt at folk behandles forskelligt af myndighederne baseret på deres sociale status?
Jeg er en smule rystet over at myndighederne reagerer så forskelligt i de to voldssager, men også en smule på vegne af mine medborgere. Sluger vi virkeligt en reklamekampagne som den Rasmus Bjerg laver råt?