Smartlog v. II » Anne B » dueodde
Opret egen blog | Næste blog »

Anne B

Lidt om mit livs rejse

Efterskolebørn tabes på gulvet (Dueodde Efterskole konkurs)

Ikke nok med at nogle unge forvises til en del af landet, som det officielle Danmark mener ligger så langt væk at andre lande godt kan bombe området, hvis krisen kradser (Hvilket skete så sent som i 1945). Når de så har udholdt afsavn og isolation i næsten et helt år og de står foran eksamen, så de kan komme hjem igen, så lukker skolen og de står uden reel mulighed for at få deres afgangseksamen.

Det er realiteten for de unge på Dueodde Efterskole. De fik et par timer til at pakke sammen og så var det hjem. Pengene manglede endda til denne hjemsendelse, så det var lige før at de måtte tomle hjem med al deres habbengut.

Hvem har ansvaret for denne tragedie?

Først og fremmest vel skolen, som burde have erkendt problemet længe før, så eleverne på skoleåret 2008-2009 aldrig var startet. Skolen kan dog undskylde sig med udskiftning i ledelsen og en svag bestyrelse uden overblik, som ikke har haft overblik over udviklingen. Ofte er det venner og bekendte samt koryfæer fra lokalområdet, der får en plads de kan sole sig i uden at skulle gøre en egentlig indsats. Rygklappere kort sagt. Ingen professionalisme.

Men det primære ansvar er kommunerne. De bør ikke bruge efterskolerne som ansvarsfraskrivning. De bogsvage unge skal hjælpes fra 1. klasse. Tingene skal ikke have lov til at flyde til 8. eller 9. klasse. Kun hvis der er ekstraordinære problemer som kriminalitet, alkohol- eller stof-misbrug kan en egentlig forvisning fra lokalområdet komme på tale, men faktisk vil skolerne ikke tage social ansvar - heller ikke Dueodde efterskole.

Men kommunerne svigter deres ansvar. Ude af sigte, ude af sind er deres holdning. Taberne er de unge som mig selv, der måtte lide under isolation og savn af venner og slægtninge.

Ting som vi alle tager for givet som blot det at kunne gå ud i køleskabet om eftermiddagen og tage noget mad mister man helt som om at man sad i fængsel. Mange steder, så foregår den første måned i hel isolation uden mobil eller Internet med chat. Vi snakker så meget her i landet om at vi ikke må isolationsfængsle for længe. Al den snak om kriminelles rettigheder går mig noget på, når vi har siddet på en efterskole i hel samme situation uden at have begået en forbrydelse. Ja, der er andre unge, men dem kender man ikke og kommer heller ikke til at se dem når året er slut. Det er blot lidelsesfæller som man må tåle i 40 uger.

Alle kritiserer denne trafik. Dansk Industri mener at det er en dyr og uanvendelig ordning. Den forsinker de unges muligheder for at komme hurtigt igennem deres uddannelse.

Jeg håber at denne sag bliver en øjenåbner for forældre og kommunerne. De kan ikke ansvarsfraskrive eller bruge skolerne som aflastning for deres ansvar som forældre og myndigheder.

Lad os få stoppet denne trafik, så de unge kan leve godt og trygt i deres hjem. En forvisning gavner ingen.

Se også debatten på avisen BT om dette emne.