Forældrene er blevet bedre til at lytte til deres børn
Jeg så at Berlingske skriver at hver 7ende elev forlader Efterskolerne før tid.
Elever dropper ud af Efterskolen, Berlingske Tidende
Det er et godt eksempel på at Danske forældre ikke er så dårlige som medierne har travlt med at fortælle.
De lytter til deres børn og forstår deres behov. De følger anvisningerne som efterskoleforældre bør læse inden at de sender børnene til skolen.
Der er gået så meget mode i at tage på efterskole, at mange familier glemmer at lytte til de skjulte signaler hos børnene, der indikerer at de ikke har det rette mentale overskud til at være væk fra deres familie ofte i en anden landsdel hvor at kulturen kan være en anden. Der har været tilfælde hvor at unge har forsøgt selvmord uden at det har medført andet end at de jvf. den gængse protokol, der er gældende på efterskolerne generelt har efterladt eleven i nød alene i sin seng på værelset. Det handler om at redde liv og derfor må det altid være bedre at forældrene trækker barnet ud uden forklaring istedet for at lade det komme ud i en livstruende situation.
For skolerne er det naturligvis et problem at eleverne forlader den. Mange gange sker det dog som led i en strategi som handler om at skræmme eleverne til at rette ind efter ofte mærkværdige regler.
Hvorfor har man regler om hvad elever må på vej hjem? Må de ikke have lov til at ryge eller drikke en øl som normale unge gør det. Der er nogle skoler som fortolker et rygeforbud som gældende 24/7 i hele perioden. Her glemmer de at ferier, hjemmeweekender og hjemrejsen tilhører privatsfæren.
Når reglerne er så markant ude af trit med normerne for denne aldersgruppe ude i samfundet, så skabes der grobund for sekt-lignende forhold. Der skabes nogle normer som er anderledes end ude i samfundet netop fordi at man går så tæt op af hinanden døgnet rundt. Man kan læse om skadesvirkningerne af sådanne miljøer hos Rick A. Ross Institutet i New York.
Hvis man er i tvivl så se på hvad der sker når året er slut. Eleverne oplever pludselig noget der ligner en posttraumatisk stress tilstand fordi at de skal klare sig alene. Det er så alvorlig at kommunerne har dyre projekter til at få de unge re-integreret i det normale samfund igen.
Nogle kunne foranledes til tro at det alene drejer sig om bestemte skoler, der har et kraftigt frafald, men ca. 19% af skolerne melder jvf. Berlingske Tidende om over 25% frafald.
Konklusionen må være at der ikke er så meget at gøre sålænge at efterskolerne er så populære at der kommer nogle på et sådan ophold, der aldrig burde have været afsted.
Forældre: Lyt til Jeres børn. Er der den mindste tvivl, så lad være med at sende Jeres barn afsted.
Ak. kom ikke ind
Jeg har brugt det sidste år på at samle penge sammen og finde et nyt sted hvor at jeg kan finde billige bøger efter at broderskabet af unge fra rige familier fik lukket for min boghandel sidste år.
Så jeg var styrket økonomisk i forhold til sidste år.
Men da man indførte 12 skalaen som reelt nedsatte danske studerendes karakterer i forholdet til udlandske, så medførte den massive indvandring af studerende fra andre lande at gennemsnittet blev presset op.
Så i år kom jeg ikke ind. Jeg har godt nok hørt rygter om at de har plads et andet sted i landet, men mine erfaringer fra efterskolen har medført at jeg aldrig mere vil forlade min hjemby. Det afsavn vil jeg aldrig mere udsætte mig for, så jeg har besluttet at tage et år mere på fuldtid i supermarkedet.
Det kan godt være at det ender med at jeg arbejder her resten af livet, men hellere det end at flytte
Efterskoler bliver tvunget til socialt ansvar
Unge kriminelle sendes på efterskole, DR
Det er en god ide fordi der lærer de unge at kande som er mere ressourcestærke. Vi ved at der er en masse problemer med de opholdssteder som de unge sendes til. Bla. har Fyns Stiftstidende haft nogle artikeler om dette.
Det er fordi at når man koncentrerer unge med problemer, så skaber man en negativ synergi, hvor at de unge påtager sig andres problemer som deres egne.
Snakker de om stoffer i gruppeterapi, så sker det ofte med en løftet pegefinger på en måde så de alle føler sig skyldige uanset om de har prøvet stoffer eller ej, og så er det nemt at "do the crime, when you have done the time".
Det vil ikke ske på efterskoler, hvor at de unge møder med ressourcer hjemmefra.
Men skulle et ophold ikke være en straf for en begået handling? Skal de ikke mødes med noget indespærring?
Til det vil jeg sige at mit efterskoleophold føltes som et fængsel. Alt for meget af det der skete derhjemme, gik jeg glip af imens at jeg færdes med de samme mennesker, som intet sagde mig i al den tid jeg var der. Det var et spildt år, som har givet mig stof til eftertanke om aldrig at bringe mig i en situation igen, hvor at jeg vil ting for meget uden samtidig at se på omkostningerne.
Man modnes et sådan sted. Den barnlige naivitet forsvinder og erstattes af voksne kynisme. Et efterskoleophold kan derfor varmt anbefales til familier, hvor at teenageren er barnlig og hjælpeløs, og derfor råber på mad og underholdning 24/7. Lige sådan vil det virke overfor unge kriminelle der går rundt i en osteklokke og tror at de ejer hele verdenen. Et efterskoleophold vil virkelig lære dem at sætte pris på deres familie og hjem.
Det vil være 1000 gange bedre end at sende dem ned på nærmeste behandlingssted, hvor næste stop er rekrutteringskontoret for de unge 2G bander, som vil have nye medlemmer til at skyde på folk, der ligner nogle som har kørt på motorcykel.
Hvad er problemet med at sende unge kriminelle på efterskole? Jeg forstår visse skolers kritik. Mange efterskoler er jo en forretning hvor at eleverne skal opbevares så billigt som muligt et år med så få medarbejdere som muligt og så lille en arbejdsindsats som muligt.
Men kan vi som samfund acceptere dette argument?
Jamen, en skole er også en forretning
På Højer Design skole har man sendt ungerne hjem lige før eksamen, fordi at man mente at der var nogle som havde drukket.
Jvf. kilder blandt eleverne, så fandt lærerne ingen fyldte flasker og de bad ikke ungerne om at puste i ballon, men eleverne var opstemte og det er ret unormalt på en skole lang vej fra ens egen seng vil jeg understrege. Så måske var der noget om det.
Det som undrer de tilbageværende elever og forældrene er at der først sker noget nu, da hele året har været fyldt med sådanne episoder.
Her er svaret klart. En efterskole er en forretning. Når skolen kontraktmæssigt er kommet i en situation, hvor at de er garanteret elevbetaling året ud, så skal eleverne være ekstra opmærksomme.
For skolen har også et andet hensyn at tage. De skal være strenge for at sende et kraftigt signal til eleverne året efter. Disse nye elever ved jo ikke at de stort set er fredet op til eksamnerne.
De forvirrende signaler har dog skab både en elevflugt og en kraftig debat.
Der er kun 49 elever tilbage ud af 75. Umiddelbart lyder det som et kraftigt frafald, men faktisk er det helt normalt hvilket forældrene i højere grad burde sætte sig ind i, så vi ikke får to parter der står så langt fra hinanden.
Jeg nævner i flæng Rens Efterskole, som mistede en tredjedel af eleverne, den nu lukkede Dueodde efterskole, Efterskolen i Kragholm der sendte 25 elever hjem på en gang og den nystartede Lille Vildmose Efterskole som måtte sende 10 elever hjem som følge af overdreven nul-tolerance.
Her står efterskolerne overfor et valg. Hvis de sætter rygning og alkohol nydelse som bortvisningsgrunde, så bliver de niche skoler for mindretal der hellere vil semi-fængsle deres børn frem for at lade dem forholde sig til vores højt-udviklede og indrømmet udfordrende ungdomskultur.
Det er en ærlig sag, hvis de ønsker at være gemmested for unge af forældre med dette behov, men så bør de melde mere klart ud, så unge ikke kommer i klemme ved at tro at de kan opføre som de gør ude i det almindelige samfund med alle de rettigheder som unge har i et demokrati.
Her er links til to debatter. I den første tråd har skolen afhørt en elev for hvad der faktisk er en kriminel handling, hvilket burde have fået dem til at tilkalde politiet, så den unge kunne få en retslig beskyttelse i form af en værge eller en person fra socialforvaltningen. Det er dybt kritisabel at forældrene ikke informeres inden afhøringen og viser at eleverne ikke har noget retssikkerhed på efterskoler, hvilket må siges at være en decideret skamplet for Danmark anno 2009 og i øvrigt også noget en tidligere Folketingspoltiker kritiserer.
Den anden tråd er den aktuelle debat om Højer Design Efterskole. Læs og fæld din dom.
Efterskolebørn tabes på gulvet (Dueodde Efterskole konkurs)
Ikke nok med at nogle unge forvises til en del af landet, som det officielle Danmark mener ligger så langt væk at andre lande godt kan bombe området, hvis krisen kradser (Hvilket skete så sent som i 1945). Når de så har udholdt afsavn og isolation i næsten et helt år og de står foran eksamen, så de kan komme hjem igen, så lukker skolen og de står uden reel mulighed for at få deres afgangseksamen.
Det er realiteten for de unge på Dueodde Efterskole. De fik et par timer til at pakke sammen og så var det hjem. Pengene manglede endda til denne hjemsendelse, så det var lige før at de måtte tomle hjem med al deres habbengut.
Hvem har ansvaret for denne tragedie?
Først og fremmest vel skolen, som burde have erkendt problemet længe før, så eleverne på skoleåret 2008-2009 aldrig var startet. Skolen kan dog undskylde sig med udskiftning i ledelsen og en svag bestyrelse uden overblik, som ikke har haft overblik over udviklingen. Ofte er det venner og bekendte samt koryfæer fra lokalområdet, der får en plads de kan sole sig i uden at skulle gøre en egentlig indsats. Rygklappere kort sagt. Ingen professionalisme.
Men det primære ansvar er kommunerne. De bør ikke bruge efterskolerne som ansvarsfraskrivning. De bogsvage unge skal hjælpes fra 1. klasse. Tingene skal ikke have lov til at flyde til 8. eller 9. klasse. Kun hvis der er ekstraordinære problemer som kriminalitet, alkohol- eller stof-misbrug kan en egentlig forvisning fra lokalområdet komme på tale, men faktisk vil skolerne ikke tage social ansvar - heller ikke Dueodde efterskole.
Men kommunerne svigter deres ansvar. Ude af sigte, ude af sind er deres holdning. Taberne er de unge som mig selv, der måtte lide under isolation og savn af venner og slægtninge.
Ting som vi alle tager for givet som blot det at kunne gå ud i køleskabet om eftermiddagen og tage noget mad mister man helt som om at man sad i fængsel. Mange steder, så foregår den første måned i hel isolation uden mobil eller Internet med chat. Vi snakker så meget her i landet om at vi ikke må isolationsfængsle for længe. Al den snak om kriminelles rettigheder går mig noget på, når vi har siddet på en efterskole i hel samme situation uden at have begået en forbrydelse. Ja, der er andre unge, men dem kender man ikke og kommer heller ikke til at se dem når året er slut. Det er blot lidelsesfæller som man må tåle i 40 uger.
Alle kritiserer denne trafik. Dansk Industri mener at det er en dyr og uanvendelig ordning. Den forsinker de unges muligheder for at komme hurtigt igennem deres uddannelse.
Jeg håber at denne sag bliver en øjenåbner for forældre og kommunerne. De kan ikke ansvarsfraskrive eller bruge skolerne som aflastning for deres ansvar som forældre og myndigheder.
Lad os få stoppet denne trafik, så de unge kan leve godt og trygt i deres hjem. En forvisning gavner ingen.
Se også debatten på avisen BT om dette emne.
Men det er da anstrengende
Min veninde fra staterne vil gerne studere her i landet. Hun er på en "hjemme-kontrakt" efter at have boet på en efterskole i Utah. Hun havde en fyr i en alder af 17 og hendes forældre var imod uledsaget dating, så en tidlig morgen blev hun vækket af hendes forældre og nogle mennesker fra et transportfirma.
Så afsted i håndjern!!
Efterskolen ligger nord for Escalante i Utah og der har faktisk været et TV-program på Kanal 4 som viste hvordan at tingene foregår:
Der er 4 faser hvor den første består af at sidde i en stencirkel i dagevis indtil at tilstrækkelige med tilståelser er givet til personalet. Da hun hverken drikker eller tager stoffer, måtte hun "låne" hos de andre og det blev så til at hun havde drukket øl foruden at have datet, hvilket var årsagen til at hun blev sendt hjemmefra.
Nå, da hun ikke er natur er ret grænsesøgende, så kom hun hurtigt til level 3, hvor at der er madresser, varmt vand og varm mad.
Hun var der 4 måneder. Da hun kom hjem, så var på betingelse af at hun overholdte en kontrakt med forældrene på 3 sider med begræsninger på TV2, computer og aktiviteter ved siden af skolen. Alt sammen lidt strengt. Da hun var blevet skreget i hovedet at hun var stofmisbruger, så føler hun sig faktisk som en (De kunne ikke altid huske hvilken elev som havde gjort hvad og der var konsekvenser hvis eleverne protesterede).
Skyldfølelsen og fristelserne i deres high schools gør at hun egentlig gerne vil her til Danmak og bo på en efterskole, da hun via mine breve har forstået at de næsten er lige så lukkede. Hun har simpelthen svært ved frihed.
Hendes forældre kender kun lidt til Danmark på trods af at deres forfædre udvandrede herfra. De synes at det er en god ide at datteren kommer langt væk fra dårligt selskab i et stykke tid.
Jeg lovede hende at hjælpe med jeg kan se at der er en række problemer. når jeg ser på rådgivningsiden for udlændige som vil studere i Danmark. Jeg havde forestillet mig at hun kunne tilbringe nogle weekender hos min familie.
Kan hun begå sig her i landet, når hun kun har tilstået brug af alkohol, men aldrig prøvet det eller vil hun falde igennem ligesom de unge mennesker, som render rundt og skyder efter uskyldige folk og motorcyklister?
Hvad med hendes kammerater? I avisen 24 timer skriver de at hendes tilstedeværelse kan medføre negative resultater fagligt for de andre unge på efterskolen. Jeg tvivler på at det er en god ide. Kan vi være det bekendt imod de andre?
Hvad mener I?
Hold fingrene fra rygning på efterskolerne
Hvorfor må vi ikke ryge i vores hjem når andre gerne må i deres? Jeg kalder - nødtvungent - det hummer jeg boede i over 40 skamfulde uger mit hjem for en periode.
Jeg er hjemme igen, men jeg husker tydelig det stress, der kommer af at være sammen med mennesker som absolut ikke siger en noget. Det kræver noget at styrke sig på, når man aldrig er alene, ikke kan få fred til at samle tankerne.
Når man står med en smøg i munden, så kan man ikke tale.
Man må huske på at efterskoleelever har enten mistet eller opgivet så meget. Deres familie, deres kammerater, ganske simpelt deres liv!
Ikke alle vælger dette ophold frivilligt. Mange er ganske simpelt forvist fra deres eget hjem. Hvad skulle de gøre, hvis de ikke må have lov til at trække sig tilbage og ryge bare i 5 minutter?
Politikerne tænker ikke på de menneskelige ofre, når de farer frem med bål og brand. Selvfølgelig er rygning usundt - ingen tvivl om det, men jeg har set hvordan at folk skærer i dem selv når de ikke kan komme af med alle de tunge tanker som de uværgelig må få, når de er langt fra det netværk af venner og familie som de har derhjemme.
Kunne de så bare ikke ringe hjem? Nej for mange efterskoler vil have ro til at "programmere" ungerne til et kostskoleliv. De vil gøre det til noget negativt at ringe hjem, så mobiler er forbudt i en periode og elevtelefonen hænger offentligt så man kan se hvem der er piveskid. Det vil kræve at man har gået på en efterskole for at vide hvor meget gråd og sorg, der er skjult under den fine overflade med billeder af glade børn som ofte vises på skolernes hjemmeside. Faktum er at denne isolationsperiode skader og i yderste konsekvens kan det medføre selvmordsforsøg.
Så lade efterskoleeleverne ryge. Allerhelst så jeg at vi heller ingen aldersbegræsning havde på køb af tobak, da det er besværligt for forældrene at sikre forsyningerne til børnene. Det er måske ikke politisk korrekt, men det kan redde liv.
Tilfreds og så alligevel
Livet er godt. Jeg droppede som sagt ud af min uddannelse. Bøgerne var dyre og jeg troede at jeg havde fundet svaret, men nogle af mine kammerater var spioner, som ikke ville have fattigrøve på deres studie, som min boghandel blev lukket på grund af noget copyright fnidder og så var det slut.
Jeg er faldet rigtig godt til på arbejdet. Det er fritiden der halter. Et år på efterskolen isolerede mig fra mine tidligere kammerater. Jeg har skrevet lidt rundt til tidligere kammerater fra skolen og mange har oplevet det samme.
Det er der ikke noget at gøre ved. Sket er sket. Jeg skulle aldrig have gået der. Jeg ser frem til en fest for tidligere elever når den kommer. Først der kan jeg opleve en smule fællesskab. Vi tidligere elever er som en kult afsondret fra omverdenen med vores egen indre forståelse af et fællesskab og en lukkethed overfor andre.
Hvad med fremtiden? Hvor er jeg om 5 eller 10 år? Svar: Formentlig laver jeg det samme. Jeg håber at bo lidt bedre, men jeg føler ingen ambitioner mere. Er det en fejl?
Jeg husker den unge pige som forlod folkeskolen. Hvor blev hun af?
Omstilling igen
Snart skal jeg på handelsskole.
Jeg bor hjemme igen, men alligevel er det næsten som at bo ude.
Jeg forlod min folkeskole efter 9. klasse. Jeg havde venner, vi hyggede os over i anlægget, tændte lidt bål og sad bag på drengene knallerter indtil kl. 23.
Så tog jeg på efterskole. Jeg blev aldrig rigtig en del af skolen men det var ikke min skyld, hvor vi havde det godt i vores lille afdeling. Problemet var bare udskiftningen. Det skriver jeg om en anden gang.
Det var et hårdt år og jeg forstod pludselig værdien af mange ting, vi tager for givet. Jeg har lidt dårlig samvittighed overfor mine forældre.
Hvor mange gange har jeg ikke brokket mig over mors valg af tøj som skulle vaskes, når man står i ingenting og det kun er det ugly tøj som er tilbage i skabet? Blot fordi at hun ikke har flyttet bunken af tøj på gulvet ud vasketøjskurven.
Hvor mange gange har man ikke råbt af dem, når de mener at kl. 03 er for sent i seng?
Hvor mange gange har man sagt at man ikke vil spise fordi at maden ikke smager?
Svar til alle tre og formentlig mere: Alt for mange gange.
Man har haft tjener på og har ikke opdaget det.
Well. Det var den største lektie, som efterskolen lærte mig. Jeg har taget mine forældre for givet.
Så selv nu hvor at året er gået og jeg gudskelov er kommet hjem igen, så er hjemmet ikke mere det samme. Der er ikke længere de samme slagsmål, men heller ikke samme fortrolighed. Det har lidt med at gøre at vi langt fra var enige om at jeg skulle væk hjemmefra. Selvom at jeg sætter pris på dem, så stoler jeg ikke på dem som før. Hvad mon de finder på næste gang. Der er kun 2 år til at de med loven på deres side kan sætte nøglen i døren en sidste gang.
Noget andet er ikke som før. Mine kammerater er væk. Stort set alle. De er gået videre i deres liv og har andre interesser som jeg ikke kan være med på. De har haft et socialt liv med fester osv. De har været ude om aftenen fra torsdag. I starten var jeg med når jeg sent fredag eftermiddag kom hjem. Jeg kunne ikke drikke igennem lørdag for man skulle være frisk søndag, når man var tilbage på skolen.
I starten fortalte jeg om den ene ulykke efter den anden, men på et tidspunkt så shuttede de mig af. Jeg må have gjort dem trætte med mine beretninger fra mit lille lockdown. Det sagde dem ikke noget.
Jeg var over i anlægget i weekenden. Det kunne jo værre. Men ak. Jeg er for gamle. De er kun 12-14 år, som jeg var da jeg begyndte mig at interessere mig for kammerater og fest. Med mine 16 år kunne jeg lige så godt komme med en rollator.
Jeg sætter nu min lid til handelsskolen. De skulle have nogle gode fester. Jeg håber sådan at komme ind i varmen.
